Hvorfor er Explainer videoer et kraftfuldt markedsføringsværktøj?
Explainer videoer er effektive, fordi de kombinerer lyd og visuel stimulans for at forklare et koncept på en enkel og forståelig måde. I stedet for blot at levere tekst eller lyd, bruger de begge, hvilket har vist sig at øge meddelelsesfastholdelsen.
Netop fordi vi mennesker arbejder med alle sanser når vi modtager ny information vil flere tilgange til et budskab være et bedre udgangspunkt for formidling.
Når høresansen alene stimuleres, bevarer folk omkring 10 % af det, de får at vide, men når både syns- og høresanser stimuleres, går det tal op til 68 %. Det er i en nøddeskal grunden til, at forklaringsvideoer er så effektive – de bruger et lyd- og visuelt budskab til at fortælle din historie, hvilket øger fastholdelsen.
Lad os fortsætte med lidt statistik – der underbygger dette forhold [1]
- Folk, der ser en webvideo, er 64 % mere tilbøjelige til at foretage et køb, og 80% af forbrugerne føler sig mere trygge ved at købe hos dig med en video.
- Besøgende på en webside, der ser video, bliver i gennemsnit to minutter længere.
- 52 % af forbrugerne siger, at det at se produktvideoer gør dem mere sikre på deres onlinekøbsbeslutninger.
- 59 % af ledende medarbejdere foretrækker at se video i stedet for at læse tekst, hvis begge er tilgængelige på samme side.
[1] 60 Seconds: How to tell your company’s story and the brain science to make it stick October 25, 2012 by Andrew Angus
Nu kan statistikkortet jo være meget belejligt at smide – men tænk lige over hvordan du selv helst vil lære om noget nyt. Formen må gerne være appellerende og interessant opbygget, og hastigheden skal også være tilpas så at du ikke ender med at miste fokus og klikker videre.
Det starter med et godt script
Nu hvor du ved, hvorfor explainervideoer er så effektive, hvad skal du gøre for at lave en, der rent faktisk virker?
Den hemmelige formel til at lave en effektiv explainervideo er et godt script. Hvis du skriver et godt gennemtænkt manuskript, øger du dine chancer for at skabe en god video. Modsat hvis du ikke gør det, så bliver det meget sværere at lave en video, der får resultater.
Scriptet er derfor naturligt nok din base for den video der skal fremstilles. Er historien bygget fornuftigt op, får man skabt en progression i fortællingen der fastholder tilskueren.
I præsentationsteknik anvendes ofte fiskemodellen – hvor en fortælling kan opdeles i 3 faser:

Indledningen
Er naturligvis her hvor du skal have fiske til at bide på. Først skal du sørge for at fortælle en historie – de første sekunder af videoen er afgørende for at gribe folks opmærksomhed. Det kan være et problem eller problemstilling brugeren kan genkende eller en introduktion der vækker nysgerrigheden.
Budskabet
Er her hvor du leverer alle dine guldkorn omkring produktet eller ydelsen. Her er det vigtigt at få beskrevet de forskellige salgspointer dit produkt har og hvordan det gør nytte og hvilke problemer det løser. I en god Explainer video er det vigtigt at begrænse sig til få og vigtige salgspointer – idet tidsrammen på 60 sek. skaber en naturlig begrænsning. Skulle der være behov at dykke yderligere ned i nogle konkrete punkter vedr. produktet, er vores erfaring at det bedst gøres med en eller flere supplerende animationsvideoer.
Plask med halen
Er efter vores mening lige så vigtig som at få folk til at bide på krogen i indledningen. Her skal der laves en ’Call to Action’ – så at brugeren ikke lades i stikken vedr. yderligere information omkring produktet. Husk at en explainer video ofte kun er en ’Teaser’ video – der primært har til formål at skabe opmærksomhed og forståelse omkring et produkt. Det kan være i form af en henvisning til en hjemmeside, mail, telefonnummer etc. eller noget helt tredje – hovedsagen at det lille plask med halen opfordrer brugeren til handling.
Du kan se et lille eksempel på hvordan denne ovenstående teknik er blevet anvendt i en animationsvideo vi har fremstillet for NoCalc her:
Hos animationsværkstedet.dk bruger vi rigtig meget tid på manusskrivningen, idet vi belært af erfaring, ved at det skaber grundlaget og dermed ideerne til den visuelle præsentation. Kontakt os her hvis du gerne vil høre mere om hvordan vi skaber fangende videoer, der gør det komplekse, simpelt.
